Derfor skal du læse e-bøger

Jeg er en af dem, der nyder at læse en god bog, uanset om det er derhjemme, i toget, på flyet, i parken eller et helt femte sted. Dog har jeg i en længere periode syntes, at det er besværligt at have en fysisk bog med alle vegne. Derfor er jeg skiftet over til at benytte e-bøger. Det eneste det kræver er nemlig, at jeg har min tablet eller mobil med mig, og så kan jeg læse min bog. Der er mange fordele ved at være skiftet over til e-bøger, og her i det følgende vil jeg give dig nogle af dem.

Nemme at have med på farten

For det første er e-bøger utrolig nemme at have med på farten. De vejer nemlig ingenting, eftersom de er at finde på min tablet eller mobiltelefon. Fysiske bøger er som regel meget tunge at have med i tasken eller bagagen – særligt hvis man skal have mere end én med sig. E-bøger er derfor særligt praktiske til dig, der er glad for læse, men ofte er på farten.

Stort udvalg

Næsten alle bøger kan fås som e-bøger dagen i dag, og der er derfor et utrolig stort udvalg her inden for. Du skal derfor ikke holde dig tilbage fra at benytte e-bøger, hvis det er fordi, at du tror, at det ikke er til at finde en bog, som du kan lide. Der er næsten lige så stor chance for at finde en god e-bog som en god fysisk bog.

Ofte billigere

Det er mange gange dyrt at skulle investere i fysiske bøger. Den samme bog på e-bog vil i de fleste tilfælde altid være billigere. Grunden til dette er, at de ikke kræver særlig mange ressourcer at producerer en e-bog, og hermed koster produktionen heller ikke så meget. Nogle steder tilbyder også, at du kan købe et abonnement, der tillader, at du får adgang til en række e-bøger.

Kim Brandt