Skab masser af julehygge med lys

Julen er forbundet med mange skønne ting. Blandt andet er jul lig med hygge, glæde, varme og ikke mindst lys. Julen er en mørk tid, og derfor er der brug for lys til at lyse tingene lidt op. De fleste hjem hænger derfor lys op udenfor, i vinduerne og alverdens andre tænkelige steder. I juletiden kan man næsten ikke få for mange lys, og det er derfor bare med at give den gas i hjemmet og skabe masser af hygge og lys i mørket.

Gå ikke ned på indendørs lys

Når det er mørkt udenfor, skal der masser af lys til, for at hjemmet ikke bliver lagt hen i mørke. Dog skal du ikke bare hænge store loftslamper op, som lyser hele lokalet op, i stedet skal du forsøge at skabe en hyggelig belysning, der bidrager til julehyggen. Du kan blandt andet sætte stearinlys i vinduerne og andre steder i hjemmet, hænge lysende stjerner eller lignende i den øverste del af vinduet. Det er heller ikke rigtig jul, hvis ikke der er lys på juletræet. Inden juleaften er det helt fint at have elektriske lys på juletræet, men når det bliver juleaften, er det på med de levende lys. Det skaber nemlig en helt særlig hygge, som man ikke vil være foruden juleaften.

Udendørs belysning

En time-line lyskæde er helt perfekt, hvis du ønsker at skabe hyggelig belysning udendørs. Sådan en lyskæde benytter nemlig batterier og er kun tændt i seks timer ad gangen, inden at den slukker for atten timer og igen tænder. Du kan både benytte sådan en lyskæde på træerne, om det er et træ, der allerede står i haven eller om det er et juletræ, som du har placeret, men du kan også bruge den langs taget, terrassen, hegnet eller noget fjerde. Hvis du er til noget lidt vildere end en almindelig lyskæde, findes der utrolig mange forskellige lysarrangementer, som er produceret til at pynte udenfor.

Renee Mikkelsen